93 20 80 60

info@fleksjob.dk

Landsforeningen, det er Hanne”. Sådan lyder det flere gange om ugen, når telefonen ringer på sekretariatet. I den anden ende af røret er en person, der har brug for et godt råd eller en afklaring.

Emnerne på det, der bliver spurgt om, er vidtforgrenede og afspejler også at fleksjobområdet er stort og komplekst. I spørger for eksempel om ”Hvordan skal jeg forstå brevet fra kommunen?”, ”Hvordan kan jeg finde et job på få timer?” eller ”Hvad må kommunen modregne i mit fleksløntilskud?”

Vi lægger en stor ære i at møde alle med respekt og empati, og det afspejler sig også i den feedback, vi får gennem vores telefonsystem Relatel. Efter endt rådgivningssamtale kan man nemlig afgive en enten grøn eller rød smiley.

Rigtig mange måneder modtager vi 100 procent grønne smiley’er. Det er vi selvfølgelig utrolig stolte af. Mange af jer knytter også et par linjer til jeres feedback, og det er et stort bidrag til vores arbejdsglæde. Her er nogle eksempler på rosende ord:

Hun var meget grundig, tog sig god tid og gav mig mange nuancer og fakta i forhold til mine spørgsmål. Virkelig stor hjælp. Tak” Kvinde, november 2022

Jeg blev meget klogere og kan nu gå videre til min fagforening. Mange tak!” Mand, marts 2023

Jeg ringede for at få oplyst regler vedrørende sygdom på fleksjob. Jeg fik en venlig og høflig behandling og fik fyldestgørende information vedrørende regler omkring sygdom på fleksjob” Kvinde, november 2023

Empatisk person, som naturligvis også var fagligt dygtig” Kvinde, april 2024

Når vi en sjælden gang får en mindre positiv tilbagemelding, skyldes det at vi ikke kan tilbyde at gå ind i lange samtaler med personer, der ikke er medlemmer. Det bliver nogle skuffede over. Men det er der jo heldigvis en løsning på, som denne kvinde, der ringede ind i august 2023, udtrykker:

Jeg synes, at jeg trods endnu manglende medlemskab, fik fin og brugbar info om det, mine her og nu behov drejer sig om; mulighed for bisidder. Jeg har i øvrigt netop meldt mig ind i foreningen

Du kan også nemt blive medlem af foreningen: BLIV MEDLEM HER

Vi ser frem til at byde dig velkommen og rådgive dig i telefonen eller via mailen. Sådan kommer du i kontakt med os

Publiceret: 16. april 2024
Forfatter: Annedorthe Kring